Økonomisk optimering af den målrettede miljøregulering
Økonomisk optimering af den målrettede miljøregulering - SEGES Projektsitet
I overensstemmelse med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger arbejder politikere og myndigheder på at indføre en ny, målrettet miljøregulering, der skal træde i kraft i 2016. En ny regulering vil ændre landbrugets rammevilkår ret grundlæggende. En væsentlig ændring bliver, at forskellige landbrugsbedrifter under en ny regulering kan blive mødt af meget forskellige miljøkrav og vilkår. En ny regulering kommer til at bygge på et, på flere områder, anderledes fagligt grundlag end den hidtidige regulering. Det gælder ikke mindst differentierede krav til reduktion af kvælstofudledning og et nyt kort over kvælstofretention.
Det er afgørende, at en ny regulering både giver en mere effektiv miljøregulering og bedre muligheder for produktion og vækst i landbruget. Det er projektets formål at optimere en ny, målrettet miljøregulering, så reguleringen bliver omkostningseffektiv og skaber gode betingelser for vækst og udvikling i landbrugserhvervet.
Ny viden om vandressourcens størrelse bør føre til ændringer i administrationen af tilladelser til indvinding af vand til markvanding. Og sikre mere vand til markvanding i tørre år.
I 2012-2015 har afvandingens betydning for udbyttet i henholdsvis vårbyg og vinterhvede været undersøgt på en drænet JB7 jord i Tokkerup (Faxe) på Sydøstsjælland. Resultater fra alle fire år er sammenstillet i denne artikel.
Øget markvanding vil generelt ikke påvirke tilstanden for fisk og smådyr i vandløbene negativt. De nuværende restriktioner på markvanding er formentlig ubegrundede. GEUS kalder resultaterne revolutionerende for vurdering af vandressourcens størrelse.
Det nye retentionskort, der blev udgivet i foråret, er blevet revideret. Den gennemsnitlige retention på nationalt plan er ændret fra 66 pct. til 71 pct.
Både Natur- og Landbrugskommissionen og Husdyrreguleringsudvalget har foreslået en ny fosforregulering. Den forventes fra planperioden 2017/18. Artiklen giver en oversigt over principper for fosforregulering.
Aftalen lægger op til en miljøregulering, der er mere målrettet og som skal være baseret på en vurdering af, hvor der er behov for en indsats. I artiklen sættes fokus på den betydning, som landbrugspakken skønnes at få for erhvervet.
Ved hjælp af denne vejledning kan du som landmand hurtigt udarbejde et høringssvar til vandområdeplanerne med de økonomiske konsekvenser for din bedrift
Med dette værktøj og tilhørende skabelon, kan du som konsulent lettere give høringssvar for enkeltlandmænd, der bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt af indsatskravene.
Der er udarbejdet et regneark til beregning af økonomiske og miljømæssige konsekvenser af scenarier med reduktion af kvælstofudledningen til det marine vandmiljø.
I Kalkule Mark 2.0 kan du beregne de økonomiske konsekvenser af krav til reduktion af kvælstofudledningen på bedriftsniveau. Den aktuelle kvælstofregulering kan sammenholdes med et scenarie svarende til f.eks. målene i udkast til vandområdeplaner.
En case-beregning for et kvægbrug i oplandet til Mariager Fjord viser hvilke konsekvenser det kan få at skulle reducere kvælstofudledningen som angivet i forslag til vandområdeplaner for 2015-21.
Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen af kvælstof til danske kystområder og for grundvandets nitratindhold behandles.
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirektivet, synes kraftigt undervurderet af DCE.
Aftalen om Fødevarer- og landbrugspakken d. 22. december 2015 får indflydelse på gødnings- og arealanvendelsen allerede i 2016. Gødningsnormer forhøjes og MFO-, efterafgrøde- og jordbearbejdningsregler justeres.
Ved hjælp af denne vejledning kan du som landmand hurtigt udarbejde et høringssvar til vandområdeplanerne med de økonomiske konsekvenser for din bedrift.
Det er vurderet, hvordan udledningen af kvælstof påvirkes ved en forøgelse af kvælstofkvoten, herunder hvor meget ændringerne i udledning er forsinket i forhold til den øgede kvælstofkvote.
GEUS har for naturstyrelsen udarbejdet et nyt retentionskort. Der er stor interesse for at undersøge om kortene er retvisende. Her beskrives hvordan de beregnede retentioner kan kontrolleres ud fra målinger i vandløb og dræn.
GEUS har i 2015 udarbejdet et nyt kvælstofretentionskort for Naturstyrelsen. Kortet bidrager med ny viden om retentionen i Danmark. Kortet kan på flere områder videreudvikles, og nogle af disse udviklingsmuligheder diskuteres her.
Resultaterne af landbrugets drænvandsundersøgelse 2014/15 viser lavere kvælstofkoncentrationer end gennemsnittet af i de foregående 3 år. Det bekræfter, at kvælstoftabet gennem dræn er mindre end forventet.
GEUS udstiller Kvælstofretentionskortet på deres internetsite "Kort over Danmark". Zoom ind og se den aktuelle kvælstofretentionsprocent for dit opland.
SEGES har udarbejdet et foreløbigt bruttokort, der viser, hvor det vil være mest relevant at placere drænvirkemidler som minivådområder og intelligente randzoner.
Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser. Der er ansøgningsrunde i 2015
I nogle vandoplande overstiger målfastsættelsen for maksimal udledning af kvælstof udledningen ved baseline i 2021. Dette kan evt. give mulighed for at forøge kvælstofudledningen og dermed at forøge kvælstofkvoten
Aarhus og Københavns Universiteter har udarbejdet et katalog over muligheder for at reducere kvælstofudledningen. SEGES har givet en række faglige kommentarer hertil
Der er udviklet et regneark til beregning af omkostningerne for enkeltbedrifter for at nå målene for kvælstofudledning i udkast til vandområdeplaner 2015-21.
En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen 2,5 milliarder i 2021. Omkostningen er inkl. et større tab ved undergødskning end i dag.